Prisen er pr. kg. Du får her cypres til at klippe selv. Så bestemmer du også selv størrelse og evt om du vil bruge noget af det til dekoration i blomsterbuketter.
Vi binder vores fritstående æresporte på 45x45mm fyrretræ. Beregn derfor 2 kg pr meter du vil binde på en fritstående port. Vores guirlander bindes på et 20 mm tov og du skal derfor beregne 1,5 kg til en Guirlande.
Vores cypress klippes samme dag det afsendes, så skriv i kommentaren hvilken dato du skal bruge det - så afpasser vi forsendelsestidspunktet.
Får du gran eller cypres leveret i god tid inden det skal monteres, skal det opbevares i skygge og gerne køligt.
Vi dyrker selv vores gran fuldstændig naturligt - dvs uden nogen form for spøjtegifte, kunstgødning eller andre former for insektbekæmpelse. Disse vækstbetingelser er skrappere end kravene til økologisk dyrkede træer. Farven kan derfor afvige lidt fra hinanden, men i udvælgelsen under klipningen bestræber vi os på at farven på det leverede, er så ensartet som muligt.